Flåt og loppebekæmpelse
En af de ting, man ikke kan komme udenom, når man går ture med hunden ude i det fri eller leger med andre hunde, er flåter og lopper. Her finder du en samling af produkter, der kan hjælpe dig med at bekæmpe netop det.
- Trixie Loppe- & Støvkam med Gummigreb, Small 15 cm (Skaffevare)Tilbudspris 26,25 DKK Regulær pris 35,00 DKK
- Biogance Biospotix Spot On Pipetter, Til Hunde Over 20kgTilbudspris 96,75 DKK Regulær pris 129,00 DKK
- Trixie Loppe- & Støvkam Gummigreb, Large 21 cm (Skaffevare)Tilbudspris 44,25 DKK Regulær pris 59,00 DKK
Er flåter farlige?
Et bid fra en flåt er ikke i sig selv farligt eller sundhedsskadeligt. Men ligeså snart en flåt er en smittebærer af en sygdom, risikerer sygdommen at sprede sig til hunden, hvis den bliver bidt. Derfor er det altid en god idé at forebygge flåter på en god og effektiv måde og samtidig altid være obs på flåtbid, når I har været ude at gå i skoven eller i højt græs.
Hvornår starter flåtsæsonen?
Flåtsæsonen starter typisk i foråret og fortsætter gennem sommer og efterår. Som hovedregel plejer man at sige, at så snart nattefrosten er væk, begynder flåterne at dukke op.
Det kan derfor være en smule forskelligt fra år til år, hvor man skal være obs på flåter. Har vi eksempelvis en mild vinter herhjemme, kan man sagtens opleve, at hunden bliver bidt af en flåt på gåturen.
Hvordan forebygger jeg bedst flåter og lopper?
Den bedste måde at forebygge flåter og lopper på din hund er ved at behandle hunden med et loppemiddel og et flåtmiddel med jævne mellemrum. Der er mange forskellige produkter og midler, man kan anvende. De mest almindelige kan du finde hos os – og nogle andre midler, som Nexgard, skal du bestille hos din egen dyrlæge.
Når I har været ude at gå en god tur, kan det også være en god idé at tjekke hunden igennem for flåter. Finder du en flåt eller to, kan du nemt fjerne dem med en flåttang, så snart du opdager dem.
Har du spørgsmål til, hvordan du bedst forebygger flåter og lopper? Så kom endelig forbi vores hyggelige hundebutik på Skanderborgvej 209 i Viby J – eller skriv til os på [email protected]. Vi hjælper dig altid gerne med at finde det helt rigtige til netop din hund.