Transport til hvalpe
Nogle vil måske sige, at det bedste ved at have en hundehvalp er at tage den med sig rundt. Og hvad enten du skal transportere din hvalp hjem fra opdrætter, eller skal have den med på tur – så hjælper vi dig gerne med at finde den bedste og mest sikre løsning.
Sikker transport af hvalp i bil
Hvad er den bedste måde at have din hvalp med i bilen på? Og er der nogle specielle sikkerhedshensyn man skal tage? Det er to spørgsmål, vi ofte får, når vi vejleder nye og kommende hvalpeejere.
Selvom der ikke er nogen specifik lovgivning, der siger, at din hvalp skal være fastspændt eller sidde i bur – så er det selvfølgelig vigtigt, at turen også er sikker for hvalpen. Det kan derfor være en god idé, at vænne din hvalp til enten at være fastspændt med sikkerhedssele, eller du kan vælge at bruge et transportbur til bilen.
Skal din hvalp med på tur i udlandet, er det vigtigt, at du undersøger reglerne for det specifikke land, da er nemlig stor forskel på lovgivningen fra land til land.
Lær din hvalp at elske sin transporttaske
Der er mange ting en lille hundehvalp skal lære – og det handler ikke blot om at den lærer at høre efter. For en vigtig del af at have hundehvalp er nemlig miljøtræning, hvor din hvalp lærer verden at kende på en god måde, så den kan vokse sig stor, tilfreds og selvsikker.
Når du skal lære din hvalp at være tryg i sin nye transporttaske, er det vigtigt, at det foregår i din hvalps tempo.
Start gerne med at kaste nogle lækre godbidder ned i tasken mens den står åben på gulvet. Lad hvalpen snuse sig frem til godbidderne selv. Når hvalpen går ind i tasken, så giv gerne en ekstra god snack. Så er du godt på vej til at have en hund, der elsker at være i sin taske.
Små hundehvalpe kan hurtigt blive overvældede, når vi tager dem med til et nyt sted for første gang – så sørg for at have en taske med, som hvalpen kan få en pause i efter behov. Så hjælper du din hvalp med at få en god oplevelse, når I skal ud i den store verden.