Rundsyet læderhalsbånd

Til små hunde og hunde med lang pels kan det være en god idé med et rundsyet læderhalsbånd. Det er nemlig både blødt for hunden at have på og er ekstra skånsomt mod pelsen.

31 varer

pr. side

Skal min hund bruge et rundsyet læderhalsbånd?

Der findes ingen fast regel om, hvilke hunde der kan gå med et rundsyet læderhalsbånd. Det kan bæres af store hunde som små – med kort eller lang pels. 

Det er dog ofte et populært valg for hunde med længere pels, som har tendens til at blive slidt ned af et almindeligt, fladt halsbånd. Men du kan altså sagtens vælge et at bruge det til din hund, hvis det er den type halsbånd som du foretrækker.

Blødt læderhalsbånd til små hunde og hvalpe

Til de mindre hunderacer og små hundehvalpe kan det nogle gange være en udfordring at finde et halsbånd, der både er i den rette størrelse og samtidig er behagelig for hunden at have på. Her plejer vi at anbefale et halsbånd, hvor hverken læderet eller spænde vejer for meget. 

Et ekstra blødt halsbånd kan også være en god introduktion til at bære halsbånd for voksne hunde såvel som hvalpe.

God pleje af dit rundsyede læderhalsbånd

En af det største fordele ved at vælge et læderhalsbånd i god kvalitet til sin hund er, at det med den rette pleje, kan holde i mange år. Faktisk vil et halsbånd i læder blot blive både blødere og få den rette patina med tiden. 

Generelt kan læder holde til meget, men derfor kan det stadig have behov for regelmæssig pleje, så læderet ikke tørrer ud og risikerer at revne eller sprække.

Sådan plejer du dit læderhalsbånd:

  • Undgå at hunden har halsbåndet på, når den er i bad eller eksempelvis tager en svømmetur på stranden
  • Børst halsbåndet rent for snavs og skidt
  • Smør halsbåndet med en god læderfedt ind i mellem. Så bevarer læderet bedst sin smidighed.