Kødpølser og tubesnacks

Hos TheDogHouse fører vi en række af lækre alternativer til klassiske godbidder til hunde og hvalpe. Snackpølser og tubesnacks fungerer perfekt som træningsgodbidder, da de tilbyder meget høj smagsværdi for hunden, samtidig med at være bløde og nemme at spise.

5 varer

pr. side

Kødpølser til træning og forkælelse

Pølserne er relativt faste i konsistensen, så du skærer dem blot i så små tern som du ønsker og vupti – så har du en super velsmagende træningsgodbid lige i den størrelse der passer til din hund.

Det er bedst at skære i pølsen når den har ligget på køl. Vi anbefaler at du skærer pølsen i 3-4 større stykker og fryser dem ned. Så kan du tage et stykke op efter behov og skære den ud til træningsgodbidder. 

Du kan også langtidsbage pølsestykkerne i ovnen ved svag varme, dette giver godbidderne lidt mere fasthed uden at de bliver hårde. 

Pølserne er i øvrigt kategoriseret som fuldfoder – så du kan også smøre dem ud i en slikkemåtte eller fylde den i en Kong, når hunden skal have lidt ekstra lækker aktivering.

Tubesnacks er perfekte på gåturen

Tubesnacks er perfekte til at have i lommen på gåture eller til træning. For udover at de smager rigtig dejligt for din hund, så undgår du også beskidte og fedtede fingre. Hunden kan nemlig slikke direkte fra tuben. 

Du kan også bruge dem til at fylde i aktivitetslegetøj og lade din hund arbejde lidt ekstra for godbidden. Det afhjælper både kedsomhed og giver en glad og tilfreds hund.